52 39 80 00 Få gratis tilbud Få gratis tilbud

Renovering af murermestervilla: rækkefølge, krav og pris

Renovér din murermestervilla i den rigtige rækkefølge: tag, fugt og installationer før køkken og bad. Se krav, priser pr. m² og faldgruber.

Når du renoverer en murermestervilla, starter du med klimaskærmen: tag, fuger, fugt i kælderen og de gamle installationer. Først derefter kommer planløsning, køkken og bad. Husene er typisk bygget mellem ca. 1915 og midten af 1930’erne. De har hulmur, tegltag og vinduer i kernetræ. Du får det bedste resultat ved at bevare de originale materialer og lægge energiforbedringerne på loftet, i hulmuren og i vinduerne.

Bolius beskriver murermestervillaen som et hus, der er bygget som en færdig helhed med mange bærende vægge. Derfor kræver renovering af en murermestervilla mere forarbejde end en almindelig renovering af et nyere hus. Én forkert beslutning om en væg, et vindue eller en fuge kan koste både penge og husets udtryk.

Kort fortalt:

  • Murermestervillaer har typisk energimærke D eller E og kan forbedres til C ifølge Energistyrelsens SparEnergi (2026).
  • Har huset uisoleret hulmur, kan det ifølge SparEnergi (2026) altid betale sig at få indblæst isolering, og det ændrer ikke facaden.
  • Originale trævinduer uden råd bør bevares og forbedres med forsatsrammer, anbefaler Bolius (2026).
  • Bygninger opført eller renoveret mellem 1900 og 1990 kan indeholde asbest, oplyser Arbejdstilsynet (2026). Lav derfor en forundersøgelse, før noget rives ned.
  • Regn med 6.000-12.000 kr. pr. m² for en delrenovering og 12.000-25.000 kr. pr. m² for en totalrenovering, plus 10-20 % i buffer (Aarhus Totalbyg, prisguide 2026).

Hvad kendetegner en murermestervilla?

En murermestervilla er en grundmuret villa i 1½ eller 2 plan med rødt tegltag, kælder og en markant skorsten midt i huset. Ifølge Bolius’ råd om vedligeholdelse af murermestervillaen havde husene deres storhedstid fra ca. 1915 til midten af 1930’erne. SparEnergis hustypeguide bruger det bredere spænd 1900-1940 og kalder huset det første eksempel på et dansk typehus.

Facaden er rød eller gul tegl, opført som hulmur. Taget er som regel lagt uden undertag og i stedet understrøget, dvs. tætnet med mørtel mellem tagstenene. Vinduerne er sprossede trævinduer med ét lag glas. Fundamentet er af beton, som Bolius beskriver som af mindre god kvalitet, og det kan give fugtproblemer, når kælderen opvarmes og bruges. Bolius beskriver også en senere udgave fra 1950’erne, så husets alder og eventuelle ombygninger afgør, hvad der gemmer sig bag overfladerne.

I hvilken rækkefølge skal du renovere?

Den rigtige rækkefølge går udefra og ind og fra det grove til det fine. Tag, murværk og fugt kommer før installationer, og installationer kommer før køkken, bad og overflader. På den måde undgår du at rive nye overflader ned igen, fordi et utæt tag eller en våd kældervæg først bliver opdaget bagefter.

  1. Forundersøgelse: Få undersøgt fugt, revner, statik og mulig asbest, før du lægger budgettet.
  2. Tag og inddækninger: Gennemgå tegl, understrygning og inddækninger ved skorsten og udluftninger.
  3. Murværk: Find årsagen til revnerne, og udbedr fugerne. Se mere i vores guide til omfugning af murværk.
  4. Kælder og fundament: Kortlæg fugten, og løs den, før der isoleres eller indrettes.
  5. Installationer: El, vand og kloak bliver udskiftet af autoriserede virksomheder.
  6. Energiforbedring: Loft, hulmur, vinduer og gulv mod kælder.
  7. Planløsning, køkken og bad: Først nu flytter du vægge og vådrum.
  8. Overflader: Gulve, lofter og maling til sidst.

Bygningsdel for bygningsdel: hvad skal du se efter?

Hver bygningsdel i en murermestervilla har sine egne typiske svagheder, og dem skal du kende, når du prioriterer budgettet. Tabellen nedenfor samler svaghederne med de relevante tiltag og krav. Oversigten er sammenstillet af Aarhus Totalbyg ud fra Bolius’ vedligeholdelsesråd, SparEnergis hustypeguide og energikravene i Bygningsreglementet (BR18).

Murermestervillaens bygningsdele: original udførelse, typiske svagheder og relevante tiltag (Aarhus Totalbyg 2026, kilder: Bolius, SparEnergi, BR18)
Bygningsdel Typisk original udførelse Typisk svaghed Relevant tiltag Krav eller hensyn
Tag Røde teglsten, understrøget uden undertag Frostsprængte tegl, nedbrudt understrygning, utætte inddækninger Skift enkelte sten med brugte tegl, der matcher, eller omlæg med nyt undertag Tagarbejde er professionelt arbejde. Bevar teglen, hvis du kan
Ydervægge Hulmur i rød eller gul tegl Sætningsrevner, revner over vinduer, nedbrudte fuger Hulmursisolering, omfugning og udbedring af revner efter årsag Uisoleret hulmur kan altid betale sig at isolere (SparEnergi)
Vinduer Sprossede trævinduer i kernetræ, ét lag glas Utætheder, kondens, slidt maling Renovér og tætn, og suppler med forsatsrammer med energiglas Bolius anbefaler at bevare vinduer uden råd
Loft og tagetage Træbjælkelag og skunke med lidt isolering Stort varmetab gennem loftet Efterisolering til ca. 300 mm BR18: U-værdi højst 0,12 W/m²K, når det er rentabelt
Kælder og fundament Betonfundament, ofte af mindre god kvalitet Fugtproblemer, især når kælderen opvarmes og bruges Fugtmåling, dræn og fugtspærre Løs fugten, før kælderen isoleres eller indrettes
Installationer Oprindelig el, vand og kloak Forældede eller delvist ombyggede anlæg Udskiftning i forbindelse med renoveringen Kun autoriserede el- og vvs-installatører
Indervægge Mange bærende vægge Lukket planløsning, små rum Nye åbninger med statisk beregning Ingeniørberegning og professionel udførelse

Hvordan energirenoverer du uden at ødelægge husets udtryk?

Du får den største besparelse i en murermestervilla de steder, hvor facaden ikke ændrer sig: loftet, hulmuren, vinduerne og gulvet mod kælderen. SparEnergi (2026) angiver, at murermestervillaer typisk har energimærke D eller E og kan forbedres til C. Udvendig efterisolering ændrer derimod husets karakter markant og er sjældent det rigtige valg for en murermestervilla.

Ifølge SparEnergis gennemgang af BR18’s energikrav kan det normalt betale sig at efterisolere, hvis loftet har 175 mm isolering eller mindre. Kravet er så ca. 300 mm i alt eller en U-værdi på højst 0,12 W/m²K. For ydervægge er kravet en U-værdi under 0,18 W/m²K, når efterisolering er rentabel, og har huset uisoleret hulmur, kan det ifølge SparEnergi altid betale sig at indblæse isolering. Læs mere om isolering af loft og om energirenovering af et hus i vores andre guides.

Bolius anbefaler at bevare de originale trævinduer, hvis de er i rimelig stand uden råd. Forsatsrammer med energiglas giver en stor del af energigevinsten uden at fjerne den originale sprosseopdeling. Vil du alligevel skifte, så læs vores guide om udskiftning af vinduer, før du vælger profil.

Hvad koster renovering af en murermestervilla?

Prisen afhænger mest af renoveringsniveauet og af, hvad der gemmer sig bag overfladerne. Aarhus Totalbygs prisguide fra 2026 angiver 3.000-6.000 kr. pr. m² for en let opdatering, 6.000-12.000 kr. pr. m² for en delrenovering og 12.000-25.000 kr. pr. m² for en totalrenovering. Prisguiden anbefaler 10-20 % i buffer til uforudsete forhold. Gamle huse lander ofte højere i spændet, fordi fugt, gamle installationer og bærende vægge først viser sig, når der åbnes op.

Regneeksemplet nedenfor viser, hvad niveauerne betyder for en villa på 150 m² boligareal med en buffer på 15 %. Tallene er vejledende og erstatter ikke et fast tilbud efter besigtigelse. Se også den fulde gennemgang af hvad det koster at renovere et hus.

Regneeksempel: renovering af en murermestervilla på 150 m² (priser fra Aarhus Totalbygs prisguide 2026, inkl. 15 % buffer)
Renoveringsniveau Pris pr. m² 150 m² uden buffer 150 m² med 15 % buffer
Let opdatering 3.000-6.000 kr. 450.000-900.000 kr. 517.500-1.035.000 kr.
Delrenovering 6.000-12.000 kr. 900.000-1.800.000 kr. 1.035.000-2.070.000 kr.
Totalrenovering 12.000-25.000 kr. 1.800.000-3.750.000 kr. 2.070.000-4.312.500 kr.

De største prisdrivere i en murermestervilla er tagets stand, fugt i kælderen, asbest i tidligere ombygninger, nye åbninger i bærende vægge og materialer, der skal matche de originale, fx brugte tegl og mursten. Arbejdslønnen kan give håndværkerfradrag. I 2026 er satserne 9.000 kr. pr. person for grønne ydelser, fx isolering, og 18.300 kr. pr. person for serviceydelser. Tjek de gældende regler hos Skattestyrelsen og i vores gennemgang af håndværkerfradraget i 2026.

Kræver renoveringen byggetilladelse?

Almindelig vedligeholdelse og indvendig renovering kræver som udgangspunkt ikke byggetilladelse. Det gør derimod typisk en tilbygning, en ny kvist eller ny beboelse i tagetagen. Ændringer af facade, vinduer eller tag kan desuden være bundet af en bevarende lokalplan, eller af at huset er registreret som bevaringsværdigt.

Ansøgningen sendes digitalt via Byg og Miljø, og lovgrundlaget er BR18. Spørg kommunen, før du projekterer, hvis du er i tvivl om husets status. Vores guide til byggetilladelse i Aarhus Kommune gennemgår den lokale sagsgang, og artiklen om renovering af bevaringsværdige bygninger forklarer, hvad bevaringsværdien betyder for materialevalget. Skal huset udvides, så læs om tilbygning til en murermestervilla.

Hvilke faldgruber skal du kende på forhånd?

De dyreste overraskelser i en murermestervilla kommer typisk fra skjulte forhold og senere ombygninger: asbest, bærende vægge, revner og fugt. Alle fire skal håndteres af fagfolk, og flere af dem kræver anmeldelse, beregning eller autorisation, før arbejdet må gå i gang.

  • Asbest: Arbejdstilsynets vejledning om asbest i boliger oplyser, at asbest kan findes i bygninger opført eller renoveret i perioden 1900-1990, og at det ikke nødvendigvis står i BBR. Lad en fagperson tage prøver, før der rives ned.
  • Bærende vægge: Bolius fremhæver, at huset har mange bærende vægge. En ny åbning kræver statisk beregning og professionel udførelse. Se sådan afgøres det, om væggen er bærende.
  • Revner i murværket: Bolius anbefaler at følge revnerne over tid, finde årsagen og lukke dem, så fugt ikke trænger ind i konstruktionerne. Læs mere om revner i murværk.
  • Fugt i kælderen: Bolius beskriver betonfundamenterne som af mindre god kvalitet, og det kan give fugtproblemer, når kælderen opvarmes og tages i brug. Se guiden om fugt i kælderen.

Hvem skal styre renoveringen af en murermestervilla?

Når renoveringen samler tømrer, murer, maler, el, vvs, statik og myndighedsbehandling, er en totalentreprise typisk det enkleste valg: én kontrakt og én kontaktflade, og entreprenøren står for både projektering og udførelse. Med en fagentreprise koordinerer du selv fagene, og det er netop i overgangene mellem fagene, at gamle huse giver overraskelser.

Aarhus Totalbyg har egen tegnestue og bygningskonstruktør, så tegninger, statik, ansøgning og udførelse hænger sammen fra start. El- og vvs-arbejde udføres altid af autoriserede installatører, som Sikkerhedsstyrelsen stiller krav om. Vil du have din murermestervilla vurderet, så book en gratis besigtigelse og få et fast tilbud med en tydelig afgrænsning af, hvad prisen dækker.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at renovere en murermestervilla pr. m²?

Aarhus Totalbygs prisguide fra 2026 angiver 3.000-6.000 kr. pr. m² for en let opdatering, 6.000-12.000 kr. pr. m² for en delrenovering og 12.000-25.000 kr. pr. m² for en totalrenovering. Læg 10-20 % oveni til uforudsete forhold, fordi fugt, gamle installationer og bærende vægge ofte først viser sig, når der åbnes op.

Kan man isolere en murermestervilla uden at ændre facaden?

Ja. Loftsisolering, indblæst isolering i hulmuren, forsatsrammer med energiglas og isolering af gulvet mod kælderen ændrer ikke husets ydre. Ifølge SparEnergi (2026) kan det altid betale sig at indblæse isolering i en uisoleret hulmur, og murermestervillaer med energimærke D eller E kan typisk forbedres til C.

Skal man skifte de originale vinduer i en murermestervilla?

Som regel ikke. Bolius anbefaler at bevare de originale trævinduer, hvis de er i rimelig stand uden råd, og forbedre dem med forsatsrammer med energiglas. Det giver en stor del af energigevinsten og bevarer den sprossede opdeling, som er en vigtig del af murermestervillaens udtryk.

Er der asbest i en murermestervilla?

Det kan der være, især i materialer fra senere ombygninger. Arbejdstilsynet oplyser, at bygninger opført eller renoveret i perioden 1900-1990 kan indeholde asbest, og at det ikke nødvendigvis fremgår af BBR. Få derfor en fagperson til at tage prøver, før der rives ned, og lad fjernelsen udføre professionelt.

Andre blogs

Vi vil meget gerne hjælpe dig