Kondens og fugt på vinduer opstår, når varm, fugtig indeluft rammer en kold rude og køles ned under dugpunktet. Indvendig dug skyldes næsten altid for høj luftfugtighed kombineret med for lidt udluftning. Fugt mellem glaslagene er noget helt andet: det er en punkteret rude, og den kan kun løses ved at skifte ruden eller vinduet.
Kort fortalt
- Indvendig dug på ruden er et fugtproblem i luften, ikke en fejl ved vinduet.
- Bolius anbefaler, at den relative luftfugtighed holdes under 45 procent om vinteren og under 60 procent om sommeren.
- Fugt mellem de to glaslag kan ikke tørres væk. Ruden er punkteret og skal udskiftes.
- Dug på ydersiden af ruden en klar morgen er et tegn på, at vinduet isolerer godt. Det er ikke en mangel.
- De mest nøjsomme skimmelarter kan ifølge Bolius vokse ved 75 til 80 procent relativ fugtighed ved materialets overflade. Er du der, bør du have en fagmand ind.
Hvorfor bliver vinduerne fugtige indvendigt?
Fugtige vinduer indvendigt skyldes, at luftens vanddamp fortættes, når den rammer en overflade, der er koldere end dugpunktet – altså den temperatur, hvor den relative luftfugtighed når 100 procent, og vandet slår ud som dråber. Ruden er næsten altid husets koldeste flade, så det er der, fugten viser sig først.
Fugten kommer fra husstanden selv. Bolius regner med, at en familie på to voksne og to børn danner cirka 8,5 liter væske i døgnet gennem vejrtrækning, hud, madlavning, bad og tøjtørring, og at omkring halvdelen af den fugttilførsel sker gennem huden og udåndingsluften alene. Den mængde skal ud af huset igen. Sker det ikke, stiger den relative luftfugtighed, og ruderne dugger.
Derfor er fugt på indersiden af vinduer værst i november til marts, i soveværelser om morgenen og bag gardiner, hvor den varme luft ikke cirkulerer forbi glasset.
Hvor sidder fugten, og hvad betyder det?
Placeringen afgør, hvad du har med at gøre: fugt indvendigt på glasset er et luftproblem, fugt mellem de to glaslag er en punkteret rude, og fugt udvendigt er et tegn på god isolering. Skemaet nedenfor samler de fem placeringer, vi oftest møder ved besigtigelser hos husejere, og hvad hver enkelt kræver.
| Hvor fugten sidder | Hvad det typisk betyder | Kan den tørres væk? | Hvad der skal gøres |
|---|---|---|---|
| Indvendigt på glasset, nederst mod karmen | For høj luftfugtighed og en kold rude | Ja | Udluftning, varme og fri ventilation. Handl, hvis duggen stadig står op ad formiddagen, eller hvis hygrometeret viser over 50-55 procent om vinteren |
| Mellem de to glaslag | Punkteret termorude, kanttætningen er utæt | Nej | Ny rude eller nyt vindue. Kan ikke repareres |
| Udvendigt på glasset om morgenen | Velisoleret energirude efter en klar, vindstille nat | Ja, den fordamper af sig selv | Ingenting. Det er normalt og kan ikke forhindres |
| I karm, bundstykke eller vindueslysning | Kuldebro, utæt fuge eller vedvarende kondens | Delvist | Fagmand: tætning, efterisolering af lysning, eventuelt udskiftning |
| Sorte eller grå pletter i hjørnerne ved vinduet | Begyndende skimmelvækst | Nej | Fagmand. Find og fjern fugtkilden, før overfladen behandles |
Udvendig kondens fortjener en ekstra bemærkning, fordi den så ofte bliver forvekslet med en fejl. Bolius forklarer, at dug på ydersiden opstår, netop fordi energiruden isolerer så godt, at der ikke slipper varme nok ud til at fordampe morgenduggen. Det sker typisk i april og september, hvor natten er kold, og morgenen bliver hurtigt lun. Det er en konsekvens af god isolering, ikke en mangel.
Hvornår er kondens på vinduer et problem?
Kondens bliver et problem, når fugten bliver stående længe nok til, at materialerne suger den. Bolius angiver, at de mest nøjsomme skimmelarter kan vokse ved 75 til 80 procent relativ fugtighed ved materialets overflade, og understreger samtidig, at overfladerne i et rum godt kan være så fugtige, selvom luftfugtigheden midt i rummet ikke er særlig høj. Derfor kan et hjørne bag et skab være kritisk, mens hygrometeret i stuen ser pænt ud.
De typiske skadesbilleder i rækkefølge: vand på glasset, vand i bundstykket, afskalning af malingen på karmen, råd i træet og skimmel i lysningen. Er du nået til afskalning eller bløde partier i træet, er det ikke længere et indeklimaproblem alene, men et vedligeholdelsesproblem.
Bolius anbefaler samtidig, at rumtemperaturen ikke kommer under 18 grader, og at der ikke er mere end 4 til 5 graders forskel mellem de varme og de kolde rum i boligen. Et koldt soveværelse med lukket dør til den varme stue er en klassisk kondensfælde.
Hvad kan du gøre ved fugtige vinduer med det samme?
Start med luften, ikke med vinduet. Bolius peger på grundig udluftning med gennemtræk 2 til 3 gange dagligt i 5 til 10 minutter som den mest effektive enkeltstående handling, og på at holde luftfugtigheden under 50 til 55 procent i hele vinterhalvåret fra november til maj.
- Luft ud med gennemtræk 2 til 3 gange om dagen i 5 til 10 minutter. Kort og kraftigt slår langsom vinduesudluftning.
- Hold varmen på i alle rum, også soveværelset. Under 18 grader stiger risikoen markant.
- Åbn friskluftventilerne i karm eller ydervæg. De er ofte tapet eller malet til i ældre boliger.
- Tør ikke tøj indendørs uden udsugning, og brug emhætten under hele madlavningen.
- Flyt møbler og gardiner væk fra ruden, så den varme luft kan nå glasset.
- Mål med et hygrometer i det rum, hvor duggen er værst. Uden måling gætter du.
Kravet til luftskiftet er skrevet ind i Bygningsreglementet BR18, § 443, som kræver en udelufttilførsel på mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal i boliger. For et almindeligt hus på 130 m² svarer det til 39 liter luft i sekundet, altså cirka 140 m³ i timen og godt 3.300 m³ i døgnet. Det er den luftmængde, der skal transportere husstandens knap 9 liter vand ud af huset igen, og det gør det tydeligt, hvorfor et enkelt åbent vindue i badeværelset sjældent rækker.
En affugter kan tage toppen af problemet i et enkelt rum, men den fjerner ikke årsagen. Er fugten kommet fra et utæt tag, en fugtig krybekælder eller opstigende grundfugt, hjælper hverken affugter eller udluftning varigt. Har du samtidig fugt i kælderen, skal den kilde lukkes først.
Hvorfor kommer der kondens efter nye vinduer?
Nye vinduer gør huset markant tættere, og det ændrer fugtbalancen. Gamle utætte vinduer fungerede i praksis som en permanent, ukontrolleret ventilation, der hele tiden trak fugt ud. Når de bliver skiftet til ruder, der lever op til BR18’s energikrav ved udskiftning af facadevinduer – en energibalance (Eref) på mindst -17 kWh pr. m² om året, svarende til energimærke B eller bedre – forsvinder den utilsigtede udluftning på én dag, mens husstandens fugtproduktion er præcis den samme.
Resultatet er, at fugten flytter sig til den næstkoldeste flade i huset: en uisoleret ydervæg bag sofaen, en kuldebro ved etageadskillelsen eller et koldt nordvendt hjørne. Mange husejere oplever derfor, at ruderne holder op med at dugge, mens der opstår skimmel et helt andet sted. Det er den klassiske følge af at renovere tætheden uden samtidig at renovere ventilationen.
Derfor planlægger vi i praksis ventilationen sammen med vinduerne, ikke bagefter. Det gælder især ved energirenovering af et 70’er-hus, hvor tæthed, isolering og luftskifte hænger tæt sammen.
Skal du skifte vinduerne, eller er det nok at ændre vaner?
Ændrede vaner løser fugt på indersiden af vinduer i de fleste huse, hvor ruderne ellers er intakte. Udskiftning er den rigtige vej, når ruderne er punkterede, når karmene er rådne, eller når kondensen skyldes, at glasset simpelthen er for koldt, fordi vinduet er et enkeltlags eller tidligt termovindue.
Prisniveauet i vores guide til udskiftning af vinduer ligger på cirka 1.800 kr. inkl. moms og arbejdsløn for en energirude på 400×1000 mm og cirka 6.900 kr. for et nyt træ/alu-vindue på 600×1200 mm. For 30 m² nye energivinduer satte Bolius i december 2024 den samlede udgift til 70.000 til 90.000 kr. Det driver prisen: antal og størrelse af fag, materialevalg, om der skal nye lysninger og bundstykker til, og hvor tilgængelige vinduerne er fra stillads eller lift.
Ligger vinduerne i en facade, der alligevel trænger, kan det betale sig at samle arbejdet med facaderenovering i én entreprise, så stillads, fuger og efterisolering af lysninger håndteres på samme tid. Energiforbedrende arbejde kan falde ind under det grønne håndværkerfradrag, der i 2026 er på 9.000 kr. pr. voksen i husstanden. Tjek altid de gældende regler og den aktuelle liste over fradragsberettiget arbejde på skat.dk, og se vores overblik over håndværkerfradraget i 2026.
Hvornår skal du have en fagmand til at kigge på det?
Ring efter en fagmand, når fugten ikke forsvinder trods udluftning, når der er misfarvning eller lugt i lysningen, når træet er blødt, eller når kondensen kommer igen på samme sted hver vinter. Det er typisk tegn på en kuldebro eller en utæt konstruktion, og det kræver en bygningsteknisk vurdering frem for flere gode råd om udluftning.
Hos Aarhus Totalbyg kommer vores bygningskonstruktør ud og ser på, hvor fugten faktisk kommer fra, før nogen taler om nye vinduer. Vi har egen tegnestue og alle fagene i huset, så tømrer, murer og maler koordineres i én aftale med fast pris. Skal der monteres nye vinduer, klarer vi også dialogen med Aarhus Kommune, hvis lokalplan eller bevaringsstatus stiller krav til udformningen. Book en gratis besigtigelse, så får du en konkret vurdering i stedet for et gæt.
